torsdag den 6. juli 2023

Endelig lidt nyt her på bloggen

 Juli 2023:

nu er det over et år siden, at jeg har skrevet på bloggen.

Så jeg må hellere komme med lidt update:

- det sidste jeg skrev om, var, at jeg var startet på tirsdagssejlads med FD. Det har vi fortsat med, vi er de faste gaster ombord, og det er rigtig hyggeligt: Sascha, Michelle, Allan og skipper. Vi kommer typisk i mål blandt de sidste, da der oftest kun er lidt vind, og vi er klart tungeste båd i feltet. Men sjovt at være med.

Det er også blevet til nogle hyggelige weekendture i fjordene - dog ikke så mange som tidligere.

Sommerturen 2022 gik ikke som planlagt - som så ofte - meget blæsevejr osv. Men ok alligevel. Vi var mest omkring Øresund.


Men nu i skrivende stund har skibet taget en ny kurs: desværre på værft. Efter 5 dages sejlads ramte vi meget hårdt på en sten udfor Stevns. Det gav en masse skader på dørken og nede omkring bundrammen, men - overraskende - tilsyneladende ikke omkring kølen. Vi kunne så sejle båden stille og roligt hele natten hjemad fra Rødvig til Humlebæk, hvor den er taget op på værftet. Så der bliver ingen efterårssæson for Spice of Life i år.

onsdag den 11. maj 2022

1. tirsdagssejlads

Så er vi startet på "kap"sejladserne. Nu om tirsdagen og med Frederikssund Sejlklub som arrangør. Vi sejler i cruisingklassen, som er mere afslappet og knap så alvorlig end den rigtige kapsejlads. Men som man siger: når 2 både mødes på vandet - så er der ræs!

Vi var netop kun 2 både i går og det slap vi da heldigt fra. Vi kom ind som klar vinder, men vi kender ikke rigtig til udregningerne med handicaptallene endnu, men mon ikke vi holder placeringen. Det var i øvrigt et rigtigt l....vejr med masser af regn. Men også masser af godt humør - godt at være i gang igen.

Der er kommet nye til blandt besætningen: nu er vi Allan, Sascha og Rasmus - og vi satser på at være et stabilt crew.

Så er båden klar til sæson 2022

 En smule senere end sædvanligt, er båden nu klar til den nye sæson. Vask, polering, maling, mast og rig og sejl er ordnet efter alle kunstens regler. Så er håbet selvfølgelig som sædvanlig en god lang og varm sæson, med masser af sejlads og hygge med båden. Vi krydser fingre.

Nyslebet bundrist

søndag den 17. oktober 2021

Slut for denne sæson 2021

Så kom båden på land - og det må unægtelig betyde slut på sæsonen. Det må siges at have været en lidt mere mager sæson end de foregående - det skyldes, at onsdagssejladserne karambolerede med dykningen og sommerturen var noget kortere end sædvanligt. Og til sidst - på den sidste onsdagssejlads - gav forsejlsfaldet slip og lagde sig ned i masten - så sluttede det bal.

Men stadig har der været dejlige sejlture og gode oplevelser. Keepsailing siger, at jeg har sejlet 419 sømil i år, men det tal skal være større, da Keepsailing ikke virkede ordentligt i starten af året. Så måske 60-80 sømil mere, så passer det nok meget godt.

Tak til alle omkring og på båden - vi vender stærkt tilbage til den næste spændende sæson.

torsdag den 19. august 2021

Onsdagssejlads

Så blev det en onsdagssejlads med gevaldig sus i skørterne. Det blæste på tværs af fjorden med vindstød på op til 15 m/sek. Så sejlene blev sat i reb 2 og truffet de nødvendige beslutninger for en sikker sejlads. Ombord var Allan, Steffan, Melinda og skipper - og det var faktisk første gang, at Melinda skulle opleve noget blæsevejr i en sejlbåd. Og hun fik valuta for pengene. Men vi klarede turen fint, lavede ingen fejl og sejlede i mål klart foran de 3 andre både. Der var ikke mange, der ville på vandet den aften. Det sværeste er jo altid at komme ud og ind af pladsen, men det gik nu også fint nok. Så en herlig rusketur - det har vi ikke haft længe.

Onsdagssejlads

Endnu en dejlig varm sensommeraften med svag vind. Vi - Allan, Steffan, Melinda og skipper - sejlede stille og roligt og nød aftenturen.

torsdag den 12. august 2021

Sommertur 2021

Vi fik sejlet ialt 322 sømil på turen rundt om Sjælland, en tur på lidt over 14 dage. Sammen med Allan, Finn og Heidi, og Marianne nød vi det bedste, som den danske sommer kunne tilbyde: dejligt varmt vejr med svage eller jævne vinde. Vi måtte desværre kappe nogle dage af i den sidste ende, da det kedelige vejr kom.

Havne vi lå i: Odden, Ballen, Kerteminde, Korsør, Agersø, Kragenæs, Sakskøbing, Femø, Vordingborg, Stege, (Rødvig: tanke og skift), Lynetten, Helsingør, Gilleleje og Hundested.

Billeder kommer senere. 

søndag den 11. juli 2021

Weekendtur til Nykøbing Sjælland.

Der skal kastes med æg
Vi var 5-6 både fra onsdagssejladsen, der tog en tur til Nykøbing Sj. som en afslutning på forårssæsonen. Ombord var Finn, Heidi og skipper og vi fulgtes med Gåsen med Per og Maj. Vi mødtes med de andre deroppe, og efter en dejlig frokost skulle der leges: vi skulle gætte musiknumre og kaste med æg. Senere var der jo fodboldlandskamp lige før grillmiddagen og aftenhyggen. Skøn aften. Tidlig hjemrejse den næste dag. Herlig tur.

Vi ser landskamp
 

Onsdagssejlads

 23/6: sidste onsdagssejlads inden sommerpausen. Der var kun Allan og skipper ombord, men vi sejlede faktisk rigtig godt. Vi lå på den sædvanlige fjerdeplads i løbet . Men det var en dejlig aften med god vind, der bød på en del kryds.

Sjælland Rundt På Indersiden

 

Vejret tegnede til at blive perfekt til årets SRPI, så vi glædede os til et par gode dage på vandet. Med på båden var Finn, Per og skipper. Vi fik rigtig god fart i båden og fik rig lejlighed til at sejle med genakkeren. Det er bare noget særligt, når det sejl er oppe. Per styrede begivenhederne med sin store erfaring, og Finn og jeg fulgte efter så godt vi kunne. Vi holdt os oppe i førerfeltet i det meste af turen, men vi ender nok på en 5-6 plads i vores løb blandt de store både. En dejlig sejlerweekend.

Onsdagssejlads

9/6: Vi sejlede en stille og rolig onsdagssejlads, ikke så meget vind. Med ombord var Allan, Steffan og Melinda (Steffans kone) og skipper. 

mandag den 31. maj 2021

Hyggetur til Roskilde

Endelig kom det dejlige varme sommervejr, og det kaldte på en smuttur til Roskilde med Finn, Per og Maj. For sejl med en jævn vind derned, og så hente pizzaer og spise i båden. Hjemtur i skumringen for motor, da vinden døde. Men rigtig hyggeligt og højt humør. Skipper skulle slet ikke lave noget, billedet er opstyltet 😉

fredag den 28. maj 2021

Onsdagssejlads.

 En dejlig sejlads i jævn vind fra syd. Så der skulle krydses lidt. Men vi havde en god sejltur. Allan og Steffan var gaster.

Kr. Himmelfart

Kenneth og jeg tog på forlænget weekendtur over to overnatninger. Vi sejlede - i regnvejr - til Rørvig og mødtes med andre fra havnen. Så er der jo som altid dømt hygge og fest.

Dagen efter sejlede vi til Hundested, her fik vi som sædvanligt en supergod plads, og var igen i hyggeligt selskab.

Nogenlunde vejr, men koldt.

Onsdagssejlads.

Årets første sejlads og også første onsdagssejlads. Ikke meget vind. Vi var Allan og Steffan, som er helt ny bådejer og sejler. Men villig til at lære. 


fredag den 23. april 2021

Søsat og snart klargjort

Og så en lille tur på vandet
Tilbage på sin plads

Netop søsat
Så blev båden sat i vand og masten monteret på en dag med skønt vejr og så også lige den obligatoriske sejltur ud af havnen. Alt ser ud til at fungere.Siden da har det været rigtig koldt og ikke særligt indbydende at være på båden. Men klargøringen skrider langsomt fremad, så vi når endnu engang at få båden klar til maj måned. Der mangler bare sejlene, så kan vi tage på tur. Det skal nok blive godt.

mandag den 5. april 2021

Så starter den nye sæson 2021.

Nymalet og poleret - næsten klar til vandet
Så blev det endelig forår.... og så bliver vi ramt af snestorm - næsten.

Det har knebet lidt med det gode vejr og varme, men et par ok dage i påskeferien sørgede for en god start. Nu står båden så klar til snarlig søsætning. En stor tak til Finn for stor hjælp - endnu en gang.

Vi ser nu frem til en dejlig sæson med godt vejr og forhåbentlig ikke flere coronaforhindringer.
 

tirsdag den 27. oktober 2020

Slut for 2020

 

Så er de sidste sømil sejlet for i år - det blev til 687 på hele sæsonen, og heraf de 287 på sommerturen. Vi blev i de indenlandske farvande hele året pga. coronakrisen, og det blev heller ikke til så mange onsdagssejladser, dels pga. corona i foråret og dels pga. dykning, som også ligger om onsdagen. 

Sejlene er sendt til servicetjek og reperation, og nu venter jeg bare på motormanden -  så bliver båden dækket til med presenningen, og så er det go'nat til foråret.

Tak til alle omkring båden for mange gode sejlture og hyggelige stunder. Vi vender stærkt tilbage i 2021.





mandag den 28. september 2020

Weekendtur - måske den sidste i år


Lørdag stak vi ud på den nok sidste tur med overnatning for
denne sæson. Vi - konen og skipper - fulgtes med Tina - med Heidi og Niels - i totalt vindstille vejr den korte tur til Frederiksværk

Vejret var langt bedre end forventet, så vi kunne sidde oppe i cockpittet og spise en dejlig fiskefrokost, netop købt på røgeriet på havnen. Vi hyggede hele eftermiddagen og lavede et dejligt aftenmåltid med tilhørende vin m.m. Herligt. 

Hjemtur næste formiddag i et forrygende dejligt varmt vejr. Skøn lille sen efterårstur. Det lakker kraftigt mod enden af sæsonen.


                                                                      

søndag den 27. september 2020

Onsdagssejlads - måske den sidste i år

 Endnu en onsdagssejlads - denne gang med en jævn vind fra syd. Der skulle så krydses en del, så gasterne - Allan og Niels - skulle da lave lidt. Men det var en fredelig sejlads, hvor vi - som sædvanligt - fandt vores placering som 4. båd i rækken af 12 både. En stille dag på kontoret.

Elleore Rundt 2020


Årets Elleore Rundt blev ramt af et meget vindstille vejr. Vi var fire ombord: Allan, Claus, Mette og skipper, og vi havde forberedt os til en frisk sejlads med genakkeren. Det friskforsvandt, men genakkeren fik vi da brugt.
Vi fik en rigtig dårlig start, faktisk kom vi sidst over startlinjen. Men vi fik da sejlet os op, så vi endte med at komme over målstregen som femte båd - så det er godkendt. Banen var blevet kraftigt forkortet. Men vi fik da en hyggelig eftermiddag på
vandet.

søndag den 20. september 2020

Onsdagssejlads med meget vind

Da vi kun var to ombord (Allan og skipper), var der lidt betænkelige miner med den megen vind - i stødene op til 13-14 m/sek. Det var ikke nemt at komme ud fra pladsen, men når vi først var ude på vandet, gik det meget nemmere. Vi sejlede i 2. reb, hvilket gav god kontrol over båden. Vi lå som 3'er ud af 8 både, men fik en dårligere slutplacering. I allersidste vending sprang storsejlet ud af rebet - stroppen blev simpelthen revet ud af syningerne. Så der var pres på. Det var igen rigtig svært at komme tilbage på pladsen, men det gik.  

fredag den 11. september 2020

Onsdagssejlads - nu med frisk vind

Endelig blæste der en frisk vind til vores onsdagssejlads - det har vi ikke været vant til længe. Så det blev en hurtig sejlads med sejlet i 1. reb. Det betød arbejde til gasterne - Allan og Christian, men det gik nu rigtig fint med de mange kryds. Der var fart over feltet lige fra starten af, og vi fandt hurtigt ind i rækken som fjerde båd. Den stilling holdt såmænd lige til mål. Herlig aften.

søndag den 6. september 2020

Endnu en onsdagssejlads

Allan og jeg var de eneste ombord på denne meget stille aften, hvor vinden døde til sidst. Det tog os derfor det meste af 2 timer at komme rundt. Der var bestemt ikke meget fart i båden, og vi blev således også overhalet af de mindre og lettere både. En lidt kedelig aftensejlads. Men en flot aften.

torsdag den 27. august 2020

Kollega sejltur

Kollegatur
Det er efterhånden blevet en tradition med en lille sejltur med teamkollegerne. Det endte med at blive rigtig godt vejr, så vi rundede den nye bro et par gange (for motor) og tullede lidt rundt på fjorden.
Vores favoritpizzeria var lukket, så maden blev hentet på Sundwich - også et dejligt madsted. Hyggelig eftermiddag.

fredag den 21. august 2020

En rigtig hygge-/badetur


Godt ramt
Fint svæv
På en af de varmeste dage tog konen og jeg en tur nedad Roskilde Fjord. Flere steder lod vi bare båden drive, og jeg hoppede flere gange i vandet - skønt. Det har ellers ikke været den store badesommer i år. Jeg fik renset bunden og skruen, ret godt her sidst på sæsonen. Vi sejlede til Jyllinge og spiste og hjemturen om aftenen var lige så varm som udturen. En herlig dag.

torsdag den 13. august 2020

Onsdagssejlads nr. ??

Det var en skøn, varm sommeraften, med en behagelig vind fra syd, til denne onsdagssejlads. Der var kun Allan og skipper ombord, men vi gjorde det rigtig godt, med en andenplads som resultat. Der var kryds på det lange ben på hjemturen, så der skulle arbejdes lidt. Men det gør jo kun sejladsen bedre.
Det var egentlig meningen, at en drone skulle filme starten, men det blev desværre ikke til noget - øv, for vi fik en virkelig god start. Måske bliver det til noget en anden gang.

mandag den 10. august 2020

Tur til Rørvig

Finn og Heidi og jeg sejlede sammen Per og Daniella på Gåsen til Rørvig - bare for en lørdagstur. Vi lagde indenom Lynæs for en herlig frokost og landede efterfølgende i en overfyldt Rørvig havn. Men som sædvanlig finder vi altid kongepladsen - for enden af en bro med direkte adgang. Og så lige ved siden af Finn og Marian. Så der var lagt op til fest og farver - og herlig badetur - samt besøg hos Heidis familie, så det endte med, at vi tog en overnatning alligevel. Så det blev en lang, hyggelig aften.
Hjemtur meget tidligt søndag morgen. En herlig tur.
Super plads i en overfyldt havn


Spice of Life med Gåsen på siden ved solopgang

Sommertur 2020

Vi har jo altid stor forventning til vejret, når vi tager på
sommertur. Men der var ikke rigtig gevinst denne gang,
vi tilbragte flere dage indeblæst i havn, og der var ikke særlig
meget t-shirtvejr. Turen var også blevet omlagt fra den
oprindelige plan pga. corona, så vi blev i danske farvande,
men det er nu alligevel ikke så slemt. Så det blev til:
Frederikssund - Hundested - Odden - Langør - Tunø -
Aarhus - Hou - Juelsminde - Bogense - Kerteminde -
Kalundborg - Odden - Nykøbing Sj. - Frederikssund.
Ialt 285 sømil.

Første uge med Kenneth, anden uge med Finn og Heidi og
sidste uge med Marianne. Vi fulgtes undervejs med gode
venner, spiste dejlig mad både ude og i båden og nød en
drink i ny og næ. Vi oplevede motorstop, så marsvin, og
havde skøn sejlads. Alt i alt en dejlig tur på trods af vejret.
Tak til alle på og omkring båden for hyggeligt samvær og
god stemning.
Sejlads efter motorstop


Snask i rørerne

Bakket ind i Langør ved siden af Sunshine med Kim og Lene
Kongepladsen i Tunø havn

Overfyldt Tunø havn
Grillhygge

Tunø
Århus havn

Bakket på plads i Århus

Teaterbodegaen serverede de lækreste rødspætter

Et andet spændende spisested
Hygge i Juelsminde

Fik desværre en flænge i storsejle

Bogense har sin egen lille tissetrold

og smukke gamle huse
Kunst i Kerteminde af Heidis familie

Besøg i Kalundborg: Vibeke, Kasper, Johanne og Frida

Artemis - en hollænder i Kalundborg

som vi overhaler på vandet

Smuk aften i Odden
På besøg på Hempels glasmuseum i Nykøbing Sjælland

Gademusikant i Nyk. Sj.

Ligger igen på kongepladsen - her Nyk. Sj. Blæst inde i 5 dage

Hjemme igen